Om Helnan International Hotels

Historien om Helnan International Hotels er tæt forbundet med historien om præsident og grundlægger af Helnan hotellerne, Enan Galaly, der som ung egyptisk immigrant tog rejsen mod det kolde Nordeuropa.

I januar 1982 sluttede Enan sin karriere i hotelindustrien, som direktør for hotelkæden Hvide Hus, der på daværende tidspunkt var den største hotelkæde i Danmark. Enan etablerede og grundlagde Helnan International Hotels med erhvervelsen af sit første hotel, Helnan Phønix Hotel i Aalborg. Hotellet skulle blive det første af mange unikke hoteller i koncernen. Alle med mellem 3 og 5 stjerner. Hotellerne, og ikke mindst bygningerne, har altid været kendt for at være unikke og bemærkelsesværdige.

Enan Galaly er respekteret blandt verdens forretningsledere og blev i 2004 slået til Ridder af Dannebrog, af Hendes Majestæt Dronning Margrethe den 2. af Danmark.

I dag er Helnan International Hotels anerkendt i den internationale hotelbranche. Grundlæggeren selv er et unikt eksempel på hvordan man kan forene værdier fra øst og vest.

Det vil glæde os, at byde dig hjerteligt velkommen som gæst hos Helnan International Hotels.